Traditionelt præsenterer OnePlus årets flagskibsmodel i marts eller i april. Men OnePlus 10-serien får vi allerede at se til januar. Det bekræfter Pete Lau i et opslag på det sociale medie Weibo. “Vi ses til januar,” skriver OnePlus-bossen i et opslag om telefonen.
Opslaget bekræfter rygter der har verseret, siden virksomheden inviterede til en “sammenkomst” den 5. januar under CES-messen i Las Vegas.
Lau nævner kun OnePlus 10 Pro i opslaget, ikke den almindelige OnePlus 10. Det har naturligvis fået spekulationer i gang om, at det kun er Pro-modellen, der præsenteres. Rygtesmeden Yogesh Brar hævder, at grundmodellen først kommer senere på foråret.
OnePlus 10 Pro forventes at have en 6,7 tommer stor 120Hz skærm, et forbedret kamerasystem og muligvis lynhurtig 80W-opladning. OnePlus 9-serien havde 65W-opladning. Den forventes også at være bestykket med den nye Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 processor. Af andre rygter kan nævnes:
- Android 12
- 32 megapixel selfiekamera
- 48MP + 50MP + 8MP kameraopsætning med 3x optisk zoom
- 50W trådløs opladning
- 5.000 mAh batteri
Hvor meget hold, der er i rygterne, ved vi sandsynligvis meget mere om den 5. januar. Hold øje med denne side for opdateringer.