Signify har løftet sløret for to nye Philips Hue udendørslamper og en ny funktion i appen, der kan “skabe den perfekte stemning udenfor og inde i dit hjem”.
Den nye Inara væglampe, Calla piedestalen i rustfrit stål og to nye effekter i Hue-app’en kan skabe den rette atmosfære, uanset om du hygger med venner på terrassen eller tilbringer en romantisk aften i stuen.
Den nye Inara væglampe skal fremhæve glødepærens varme lys. Den sorte lampe er i vintage-stil, men har alle de funktioner, man kender fra Hue-systemet. “Inaras dæmpbare varme hvide lys tilføjer elegance til terrassen eller verandaen, når du byder gæster velkommen og skaber den rette atmosfære til hyggeligt samvær udendørs,” skriver Signify.
Artiklen fortsætter efter annoncen



