Efter knapt to år med Smitte|Stop app’en, er den nu blevet lagt i dvale. Efter den seneste opdatering, mødes man af et “farvel, Smitte|Stop” når en åbnes.
“Covid-19-pandemien udvikler sig positivt med faldende smittetal, og der forventes endnu lavere smitte i løbet af foråret. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke længere test af personer, der har været i kontakt med en smittet. Derfor har regeringen nu besluttet, at Smittestop-appen lukkes ned. Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen,” oplyses der på hjemmesiden.
Når Smitte|Stop app’en er opdateret, kan man ikke længere kan melde sig smittet i appen, og man får heller ikke længere besked om, at man har været tæt på en smittet. Hvis man ikke opdaterer appen, vil appen blive inaktiv den 31. marts 2022.
Artiklen fortsætter efter annoncen

