Bare 299 danskere med COVID-19 har advaret andre om smitte via den 20 millioner kroner dyre Smitte|Stop-app, der udkom midt i juni måned. Det er ikke godt nok, mener epidemiologi og afdelingslæge, der derfor opfordrer til at bruge ressourcerne anderledes. Det skriver Jyllands-Posten.
Antallet af smittede med COVID-19 stiger fortsat. Den seneste uge er der registreret knapt 1.000 smittetilfælde og det er et udtryk for at smittesporingen ikke fungerer optimalt herhjemme, siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og forsker i infektionssygdomme på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
– Jeg tror desværre, at det stigende antal smittede kan være et udtryk for, at smitteopsporingen ikke har været helt godt nok. Smitten har fået lov at blive ved med at køre, siger Christian Wejse til avisen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

