Nu kan du hente den danske corona-app Smitte|Stop

Den officielle danske corona-app, Smitte|Stop langt om længe blevet tilgængelig til både iPhone og Android. Hent den her.

Den har været lige undervejs og været genstand for en komplet gentænkning, men nu er den her, myndighedernes officielle app, der skal opspore og advare om coronasmitte; Smitte|Stop. App’en er tilgængelig på både iPhone og Android-telefoner og bliver officielt præsenteret af Sundheds- og Ældreministeriet torsdag formiddag.

Her kan app’en hentes til iPhone og til Android.

 

Smitte|Stop er udviklet af Netcompany og har været undervejs siden 7. april. I første omgang vil regeringen basere app’en på sit eget system, der indsamlede og gemte data, men efter skarp kritik af den strategi, sadlede Digitaliseringsstyrelsen om og valgte i stedet at benytte et system, som Google og Apple har udviklet i samarbejde.

I den valgte løsning gemmes der ingen data på en central server, i stedet gemmes de krypteret – og anonymt – på brugernes egne enheder.

 

App’en fungerer ved, at telefonen hvert 15. minut danner et tilfældigt ID. Når to telefoner er tæt på hinanden, udveksler de ID’er. I app’en kan man angive, om man har eller har haft COVID-19 og andre mennesker vil så få besked, hvis de har været tæt på dig.

Løsningen fra Google og Apple er blevet særdeles populær og bruges af adskillige andre lande også. I Tyskland blev en lignende app lanceret tirsdag – og i løbet af de første 24 timer valgte 6,5 millioner tyskere at hente den.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.