Så er der langt om længe kommet premieredato på Game Of Thrones prequel-serien House of the Dragon. Det første afsnit kan streames på HBO Max den 22. august. Det fortæller tjenesten på de sociale medier.
Ifølge IMDB er der ti episoder i første sæson, men det har HBO Max endnu ikke officielt bekræftet.
Serien vil følge begivenhederne op til The Dance Of Dragons – et monumentalt øjeblik i Seven Kingdoms, der fører til en komplet borgerkrig mellem to rivaliserende fraktioner af Huset Targarian. Det foregår omkring 300 år før begivenhederne i GoT-serien.
Artiklen fortsætter efter annoncen


