Den amerikanske præsident Joe Biden har tildelt Steve Jobs Medal of Freedom. Det er den højeste æresmedalje, som gives til civile der har ydet en helt særlig indsats til gavn for USA.
Præsident Biden har længe sagt at Amerika kan defineres ved ét ord: muligheder. Disse sytten amerikanere [som modtager Medal of Freedom, red.] har bevist mulighedernes magt og essensen af nationens sjæl – hårdt arbejde. De har overkommer markante forhindringer for at opnå imponerende bedrifter indenfor kunst og videnskab. De har dedikeret deres liv for at kæmpe for de mest sårbare iblandt os og har vist stort mod for at skabe ændringer i deres miljøer – og i hele verden – mens de har banet vejen for fremtidige generationer.
Det Hvide Hus om årets modtagere af Medal of Freedom
Jobs stiftede som bekendt Apple i 1976 sammen med Steve Wozniak. Siden da er det kun gået frem for det der i dag er et af verdens største techvirksomheder. Jobs var involveret i lanceringen af både Mac-computeren, iPod, iPad og ikke mindste iPhone, der netop har fejret femten års fødselsdag.
Artiklen fortsætter efter annoncen

