×
TeknologiTophistorie

Jobs-milliarder skal bruges på klimaet

Steve Jobs enke søsætter et stort klimaprojekt, der skal donere i alt 25 milliarder kroner til velgørende klimaformål.

Da Apple-stifteren Steve Jobs døde i 2011, efterlod han en formue til sin enke, Laurene Powell Jobs. Hun har nu søsat en fond, der over de næste ti år skal donere 25 mia. kroner til velgørende klimaformål. Powell Jobs’ Waverley Street Foundation hedder initiativet.

“Vores planet, og alle os, der bebor den, har ikke nogen større trussel end klimakrisen. Waverley Street Foundation blev dannet for at imødegå denne krise med den slags modige, innovative ideer, som der er et presserende behov for,” siger Laurene Powell Jobs i en erklæring.

Ifølge Forbes har Powell Jobs netop hyret Californiens ‘miljø-zar,’ Jared Blumenfeld til at stå i spidsen for miljøprojektet. Han kommer fra en stilling som chef for Californiens miljøbeskyttelses-program.

“Med Jared vil Waverley Street Foundation få en dokumenteret leder med den vision og erfaring, som denne komplekse globale udfordring kræver,” lyder det fra Powell Jobs.

Laurene Powell Jobs grundlagde Waverley Street Foundation I 2016 og fortalte første gang om miljøplanerne sidste efterår. Hun anslås af Forbes at være god for 113 milliarder kroner. Penge som primært er kommet fra de Disney- og Apple-aktier, hun arvede, da Steve Jobs døde.

Powell Jobs er ikke den eneste, der vil bruge tech-milliarder på klimaet. Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos har målrettet knapt 73 milliarder kroner til at bekæmpe klimaproblemer via sin Bezos Earth Fund.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.