Elektronik

Rygte: iPhone 8 bliver lanceret d. 12 september

Apple

Stort set præcis samtidig med at Samsung lancerer deres Note 8 i New York er lanceringsdatoen for Apples kommende flagskib, iPhone 8 (Eller måske iPhone X eller iPhone Pro – hvem ved?), måske sluppet ud. Rygtet siger, at telefonen vil blive lanceret på et event i Cupertino d. 12 september.

Forhandler afslører dato ved et uheld

Som det er sket før er det forhandlere der er kilden til afsløringen, og et fransk site (Mac4Ever), der har fået adgang til oplysningerne. Det er relativt troværdigt, da Apple ofte holder lanceringsevent i første halvdel af september – sidste år var det d. 7 september. Eftersom rigtigt mange af forhandlerne rundt om i verden allerede er ved at forberede sig på lanceringen, er det også troværdigt, at nogen af dem ikke har kunnet holde det tæt.

På gaden d. 22 september

En ting er, at lanceringen er planlagt til d. 12 september – noget helt andet er, hvornår telefonen – eller telefonerne er på gaden. Ifølge de samme kilder vil det være muligt at købe iPhone 8, 7S og 7S Plus i butikkerne allerede d. 22 september – i hvert fald i USA. Om de kommer til resten af verden på samme tid vides ikke – rygter vil vide, at Apple kun vil kunne producere et ganske begrænset antal iPhone 8 i første omgang. Det kan desværre godt betyde, at vi her i landet først vil se iPhone 8 lanceringen ganske lang tid efter præmieren i USA – måske helt op til flere måneder efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Invitationer i næste uge

MERE OM SAMME EMNE:

Baseret på erfaringerne med Apple forventer vi, at invitationer bliver sendt ud i løbet af næste uge – så får vi bekræftet i hvert fald den ene af de to datoer.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.