For et par uger siden vandt Jeep Avenger Car Of The Year 2023. Nu er den danske importør klar med priser og udstyrsniveauer. Den kompakte amerikaner kommer til Danmark i tre udstyrsvarianter og stempler ind på det danske marked med en frapris på 279.990 kroner.
I Danmark kommer Jeep Avenger kun som elbil. Den har 156 hestekræfter, et batteri på 54 kWt og en rækkevidde på cirka 400 kilometer. Den kan hurtiglade med op til 100 kW DC, og det tager 24 minutter at oplade fra 20 til 80 procent. På en 11 kW AC-hjemmelader tager det cirka 5,5 timer at lade bilen op.
Bilen vil kunne købes i tre udstyrsvarianter, som kan ses nedenfor, og priserne er ganske anstændige. Præcis dato kendes ikke, men den danske importør fortæller, at den kommer “til foråret”. Bilen kan dog allerede nu bestilles på hjemmesiden.
Artiklen fortsætter efter annoncen



