Amerikanske Jeep, der har rødder tilbage til Anden Verdenskrig, vil være 100 procent elektriske inden 2030. Men allerede ved udgangen af 2025 vil de have introduceret fire elbiler. Den første er Jeep Avenger, der tidligere i år vandt Car Of The Year i Europa 2023.
Jeep er i dag kendt for to slags SUV’er: De hårdføre højbenede firehjulstrækkere til off-road, som eksempelvis Wrangler, og de luksuriøse SUV’ere til familier eller den landlige idyl. Men Jeep vil mere endnu. Det amerikanske mærke har ambitioner om at være det førende elektriske SUV-mærke i verden.
Det første skridt blev taget med netop Jeep Avenger, der er en mindre og mere kompakt SUV til B-SUV-segmentet, der er Europas næstbedst sælgende segment. Med sin startpris på 280.000 kroner, er den ikke udenfor rækkevidde.
Artiklen fortsætter efter annoncen




