Prisfaldet skyldes flere faktorer. Ikke mindst elbilernes stigende popularitet. Salget af elbiler globalt forventes at stige med 35 procent i år til 14 millioner, hedder det i rapporten. Globalt vil elbilerne stå for 18 procent af personbilsmarkedet, en stigning fra bare 4 procent i 2020. Sidste år var det 14 procent.
Personbiler er kun den første bølge
IEA fremhæver også de store etablerede bilproducenters transformation og ambitioner. I løbet af 2022 og begyndelsen af 2023 har de europæiske bilproducenter været særligt progressive i deres investeringer i elbiler. Det med klare mål om helt at konvertere til elbiler, lancere billigere modeller, større investeringer i elektrificering og investeringer i batterifremstilling og kritiske mineraler.
– De tendenser, vi er vidne til, har betydelige konsekvenser for den globale olieefterspørgsel. Forbrændingsmotoren har været uovertruffen i over et århundrede, men elektriske køretøjer ændrer status quo. I 2030 vil de mindske behovet for olie med mindst 5 millioner tønder dagen. Personbiler er kun den første bølge: Elbusser og lastbiler følger snart efter, siger adm. direktør Fatih Birol fra IEA.
Læs mere: Den helt billige ID.1 kommer i 2025.
Artiklen fortsætter efter annoncen