Tesla fortsætter sine prisnedsættelser. Natten til fredag blev stort set samtlige udgaver af Model 3 og Model Y væsentlig billigere. Nu kan Model 3 fås for under 300.000 kroner. De nye nedsættelser kommer efter en periode, hvor Teslas salg virker til at have tabt pusten.
Der er flest penge at spare på Danmarks – nå ja verdens – mest solgte bil, nemlig Model Y. Vælger man Long Range-udgaven med baghjulstræk kan man få den 35.000 kroner billigere end i går. Den koster nu 349.990 kroner.
Både Model 3 indstigningsmodellen og Long Range-varianten er blevet sat ned med 27.000 kroner, mens Performance, som den eneste variant, ikke har fået pillet ved prisen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

