×
ElbilerTophistorie

Tesla hæver prisen på Model Y

Efter et år med næsten konstante prisnedsættelser, sættes prisen på Model Y nu en anelse op på de billigste varianter.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man er på udkig efter en Tesla. For prisen på Model Y er bestemt ikke en konstant størrelse. I løbet af det seneste år har Tesla flere store prisnedsættelser på sine elbiler. Blandt andet blev Model Y sat ned med mere end 100.000 kroner i januar sidste år.

Siden har Teslas prisnedsættelser presset andre bilproducenter til at følge med og startet noget, der ligner en direkte priskrig. Senest har Hyundai sænket priserne på sine elbiler med op til 40.000 kroner.

Men nu har Tesla gjort det modsatte og hævet priserne på de billigste udgaver af Model Y. Fredag steg den billigste udgave med baghjulstræk til 359.990 kroner. En stigning på 15.000 kroner.

Også Long Range-udgaven har fået et nøk op til 399.990 kroner. En stigning på 7.000 kroner. Kun Model Y Performance går ram forbi – den koster fortsat 424.990 kroner.

Prisstigningerne er ikke just overraskende, hvis man kender Tesla. Hele ideen er at lade priserne “flyde”, så de biler, der hober sig op på lagrene sættes ned, mens de modeller, der er længere ventetid på, sættes op i pris.

Hold musen over grafikken for at se konkrete priser.

Og, som det ses i grafen herover, så er alle varianter af Model Y stadig væsentlig billigere end for blot et år siden.

Prisen på Model Y har uden tvivl været stærkt medvirkende til, at bilen i 2023 satte rekord som den mest solgte model, både herhjemme og i resten af verden. Knapt hver femte elbil, der blev indregistreret herhjemme sidste år, var en Model Y.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.