Tesla sænker prisen – endnu engang. Onsdag morgen er Danmarks mest populære bil, Model Y, faldet med mellem 30.000 og 40.000 kroner, alt efter variant. Det tyder på, at lagrene skal tømmes inden en opdateret udgave lanceres. Der går rygter om, at et facelift af bilen er på vej senere i år.
Størst er besparelsen på den mellemste udgave, Model Y Long Range, der er sat ned til 392.990 kroner. 40.500 kroner billigere end igår – og hele 168.000 kroner billigere end i januar sidste år, hvor den samme bil kostede 561.280 kroner.
Den billigste variant med baghjulstræk kan nu fås for 344.900 kroner, mens Performance-modellen står til 424.990 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

