Det ligner godt nok en stofbeklædt Lego-klods, men det er Sonys bud på et bærbart biografsystem. Sony har heldigvis aldrig været bange for at bøje konventionerne. Sony skriver om HT-AX7:
“Ved blot at placere de tre højttalere rundt om i lokalet, er det muligt at nyde en medrivende lydoplevelse, der ikke blot er forbeholdt stuen. Men også soveværelset, altanen eller køkkenet”.
HT-AX7 kommer med op til 30 timers batterilevetid og trådløs forbindelse via Bluetooth. Sættet kan ikke tilsluttes et TV via eksempelvis HDMI. Med Sonys 360 Spatial Sound Mapping-teknologi skabes der flere fantomhøjttalere både foran, bagfra og ovenfor, så brugeren bliver svøbt i rumlig lyd.
Artiklen fortsætter efter annoncen


