×
TeknologiTophistorie

ABBA er genfødt – nyt album og digitale abbatars

Svenske ABBA er klar med nyt album og fire 3D-figurer, kaldet Abbatars, der skal stå i front for ti live-musikere ved en række koncerter.

Hvis du synes at portrættet af den svenske popgruppe ABBA ovenfor ligner karakterer fra filmen Tron rammer du ikke helt ved siden af. Det er nemlig de fire såkaldte Abbatars, der fremover skal repræsentere den genopstandne kvartet rent visuelt. Digitalt skabte “dukker”, der kan sendes på turné, mens hovedpersonerne selv ser med fra sofaen. Eller fra banken.

Ved et stort anlagt streaming-event torsdag aften blev genopstandelsen meddelt, sammen med et nyt album, Voyage, og en koncertrække hvor de fire Abbatars skal stå i front for 10 fysiske live-musikere. Det er i år præcis 40 år siden det seneste ABBA-album, The Visitors, kom på gaden.

Tanken er, at medlemmernes udtryk er blevet frosset i tid, i slutningen af halvfjerserne, da gruppen var på toppen. Dermed kan de leve evigt videre som hologrammer, der kan springe rundt på scenen. Teknisk er opsætningen dog så omfattende, at der ikke bliver tale om en turné, men om en koncertrække i en arena i London.

ABBA
De fire ‘rigtige’ ABBA-medlemmer under produktionen af deres Abbatars (foto: Universal).

En arena, der simpelthen opføres til formålet i Queen Elizabeth Olympic Park, London. “Koncerterne” spilles i perioden 27. maj til 4. september 2022 – forsalget starter allerede mandag den 6. september på abbavoyage.com.

Dermed har svenskerne overhalet Hollywoods hedeste drøm om at genskabe klassiske filmskuespillere og skuespillerinder som digitale udgaver, der kan bruges igen og igen for et symbolsk honarar.

Abba
Voyager udkommer skam både på vinyl, cd og kassette.

I forbindelse med aftenens lancering af Voyage og de fire Abbatars blev der også to nye numre, der allerede ligger på både Youtube og samtlige streamingtjenester, nemlig I Still Have Faith In You og den tiggende Don’t Shut Me Down, der kun kan handle om gruppens genopstandelse. Her et uddrag af teksten:

And now you see another me, I’ve been reloaded,
I’m not the one you knew, I’m now and then combined,
And I’m asking you to have an open mind,
I’m not the same this time around,
I’m fired up, don’t shut me down

Ved aftenens lancering var de to B’er til stede, nemlig Björn og Benny, mens A’erne (Agnetha og Anni-Frid) holdt sig hjemme. Musikvideoen til I Still Have Faith In You introducerer de nye Abbatars. Musikken er præcis som svulstig som en stor del af ABBAs bagkatalog. Videoen kan ses her:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.