×
GadgetsTophistorie

Acer Halo har Google Assistant og indbygget belysning

Acer Halo er en ny intelligent højttaler med indbygget Google Assistant og byder på både 360-graders lyd og DTS Sound.

Acer vil også have plads på hylden med intelligente højttalere. Under et stort livestreamet event igår, præsenterede firmaet sin nye Acer Halo højttaler, der skal ud i butikkerne i starten af næste år. Ikke alene har højttaleren indbygget Google Assistant, den har også indbygget belysning, der skal skabe stemning til musikken.

Acer Halo har desuden indbyggede LED-pærer, der kan vise vejret, tiden, symboler og andre tegn direkte på højttaleren (se billedet nedenfor).

Der er endnu ikke udgivet nogen specifikationer på højttaleren, så størrelsen på drivere etc. kendes ikke. Det vides derfor heller ikke, om flere højttalere kan indgå i en stereopsætning. Men takket være Google Home kan de bruges i en multirumsopsætning. Acer fortæller, at højttaleren har 360-graders lyd og i øvrigt kan håndtere DTS Sound. Om det så giver mening på det, der ligner en ret klejn højttaler, er en anden snak.

Acer Halo
Acer Halo kan vise bl.a. vejret på sin LED-skærm.

Selv om den ser “flad” ud på billederne, er Acer Halo faktisk mere kvadratisk a la Sonos One, men beklædt med stof. Den ser også ud til at være 12-15 centimeter høj.

Acer har lavet en side, hvor de fortæller en smule om højttaleren. De fortæller desuden, at den forventes at komme “i første kvartal” af 2021. Den skulle komme til Danmark sammen med en prislap på omkring 900 kroner.

Acer Halo
Her ses Acer Halos kvadratiske form tydeligt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.