×
Amazon Prime

Amazon Prime klar til Apple TV

Så er den sidste af de store streamingtjenester også klar på dit Apple TV.

Amazon er langt om længe klar med en Apple TV-udgave af sin Amazon Prime-streamingtjeneste. Apple hentydede allerede til lanceringen af app’en under sommerens WWWDC, Worldwide Developer Conference, men der skulle altså gå godt et halvt år inden den blev tilgængelig.

Godt gemt

I skrivende stund dukker Amazon Prime ikke op i søgninger på Apple TV – det kommer nok, når app’en er udrullet til flere lande. Men du kan hente app’en, ved at gå ind i App Store på Apple TV og vælge “købte”. Hvis du allerede har Amazon Prime på din iPhone eller iPad vil app’en ligge her, liger til at installere. Alternativt kan du installere den på en mobil enhed først — og så hente den på Apple TV.

The Grand Tour – sæson to

Via app’en kan man tilgå Amazons konstant voksende bibliotek af film og tv-serier. Ligesom Netflix satser Amazon Prime også på egenproduceret indhold. En af de mest populære serier på tjenesten, er American Gods, som vores anmelder er mere end almindelig vild med. Men der er også mulighed for at se det nye Top Gear med ny identitet og gamle værter i The Grand Tour. Anden sæson får premiere om to dage.

Vil du snuse lidt til Amazon Prime kører de, som andre streamingtjenester, en 7-dages prøveperiode, hvor du kan se bibliotekerne igennem.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.