Om knap halvanden måned vil Tim Cook gå på scenen i San Fransisco og annoncere den nye version af et af de mest brugte styresystemer i verden; iOS. Og der er en del små og store nyheder på vej i det nye system der har fået navnet iOS 13. Vi har samlet rygterne i en oversigt her:
Ny multitasking på iPad
iOS 13 får en ny måde at multitaske på iPad. I stedet for “blot” at have muligheden for at køre to apps ved siden af hinanden vil den kommende version give mulighed for, at du selv tilpasser appens størrelse og placering – meget lig det, du er vant til fra Windows og Mac OS. Der vil også være andre muligheder for at arrangere apps på skærmen – så forvent at iPad generelt kommer endnu et skridt imod at blive en “rigtig” computer.
Dark mode
På Mac kom det allerede sidste år – det famøse “dark mode”, der reelt set bare et skin til styresystemet, som i stedet for de lyse farver får et gennemgående mørkt look. Det er især praktisk om aftenen, hvor det lyse tema der ellers er standard godt kan skære i øjnene – og i øvrigt gøre det svært at sove. Der vil formentlig – ligesom på Mac – være en overgang, hvor det kun er få apps, udover Apples egne, der understøtter det, så i starten vil det være en blandet fornøjelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

