×
Gadgets

Apple opdaterer stort set alle Macs

Apple har på dette års WWDC lancering valgt ikke kun at fokusere på software. De har samtidig også en del hardware på programmet – blandt andet nye Macs.

Nye MacBooks

Alle MacBook Pro’er får også nye processorer fra Intel – deres nyeste Kaby Lake serie. Det har været et kritikpunkt fra probrugere, at MacBook Pro ikke har haft de nyeste processorer – hvilket de altså kommer til nu.

iMac med bedre skærme og nye processorer

Apple opdaterer deres nye iMac computere til de nye Kaby Lake processorer. Der bliver samtidig mulighed for at købe 21,5” iMacs med 32GB hukommelse og 64GB på storebror med 27”. Der er også nye grafikprocessorer – og ingen 4K iMacs kommer længere uden separate grafikkort. Stort set alle iMacs får en opgradering på grafikken, og faktisk er mange af de nye maskiner 3x hurtigere end den foregående generation. De nye iMacs skulle være i stand til at generere ganske kraftig VR også. De nye iMacs har også fået USB C – ligesom MacBook og MacBook Pro.

iMac Pro

Udover opdateringer til iMac serien gav Apple også et sneakpeak på deres nye iMac – kaldet iMac Pro. Den nye maskine hævder Apple selv er den hurtigste Mac nogensinde. Processoren er en 8 kernet Xeon processor – men du kan købe dig til den helt store model med hele 18 kerner. Derudover vil den være udstyret med den nyeste Radeon grafikprocessor, kaldet Vega. Du kan endda fylde hele 128GB hukommelse på – og 4TB SSD disk. Maskinen kommer i den koksgrå finish vi også har set på de nyeste MacBooks.

Desværre får vi den ikke at se før slutningen af året – og bliver ”kun” ca. 5000 dollars. De andre Macs er tilgængelige allerede nu.

 

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.