Teknologi

Apple overhaler Samsung for første gang i 14 år 

Apple står igen øverst i smartphone-hierarkiet. iPhone 17 trækker læsset – mens Samsung må se sig henvist til andenpladsen.

Apple
Tim Cook har god grund til at være glad.

Apple er tilbage på tronen. For første gang i næsten halvandet årti sender tech-giganten flere telefoner ud i verden end Samsung. Og selv om det lyder som et industridrama mellem to giganter, har det faktisk direkte betydning for dig, der står og overvejer en ny telefon.

Ifølge nye tal fra analysehuset Counterpoint Research, har Apple i år leveret 243 millioner iPhones, mens Samsung må nøjes med 235 millioner enheder. Det giver Apple en markedsandel på 19,4 procent – lige akkurat foran Samsungs 18,7 procent.

Det er angiveligt salget af iPhone 17, der er eksploderet. Flagskibet har været årets helt store motor – både i USA, hvor salget ligger 12 procent over sidste år, og i Kina, hvor modellen klarer sig hele 18 procent bedre end sin forgænger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Counterpoint skyldes fremgangen både den varme modtagelse af iPhone 17 – og at mange forbrugere nu står klar til at skifte telefon for første gang siden COVID-årene. Som der står i analysen: “Forbrugere, der købte smartphones under COVID-19-boomet, går nu ind i deres opgraderingsfase.”

At Apple igen fører feltet, kan hurtigt gøre smartphone-markedet mere Apple-fokuseret i 2026. Det kan blandt andet betyde, at vi får flere attraktive tilbud på Samsung-modeller, når både producenter og forhandlere kæmper hårdere for at fastholde deres markedsandele.

Samtidig kan Apples momentum skubbe markedet endnu mere i retning af premium-segmentet, hvor selskabet i øjeblikket står stærkest. Og så vil vi formentlig se en intensiveret konkurrence om AI-funktioner, hvor både Apple og Samsung forsøger at sætte standarden for næste generation af smartphones.

MERE OM SAMME EMNE:

Kort sagt: Rivaliseringen er tilbage på fuldt blus – og det er godt nyt for alle os, der gerne vil have mere for pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Vores test af iPhone 17 Pro.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.