Ifølge en dom fra september skulle Apple senest i dag klokken 09.01 , dansk tid, ændre reglerne i App Store, så udviklere ikke længere er tvunget til at benytte Apples betalingsystem – og dermed betale en (stor) del af fortjenesten til Tim Cook og kompagni. Men nu er Apple reddet i sidste sekund; en appeldomstol har omstødt september-dommen, skriver Reuters.
Appelretten har besluttet, at Apple må fortsætte sin praksis indtil sagen er endeligt afgjort – og det kan snildt tage adskillige år.
Miseren handler om det gebyr, udviklerne skal betale for at sælge apps gennem App Store. Epic Games, der står bag succespillet Fortnite, blev i august 2020 fjernet fra App Store (og Google Play) fordi Epic Games tilbød brugerne at købe udvidelser til spillet uden om Apples betalingsystem. Det var et brud på App Store-reglerne og derfor forsvandt Fortnite fra butikken.
Artiklen fortsætter efter annoncen

