I et åbent brev har Apple officielt undskyldt for håndteringen af iPhone-batterier og ydelsen på telefonen. I særdeleshed undskylder Apple, hvordan de har “kommunikeret om processen”. Det kom i sidste uge frem, at hastigheden på iPhones sænkes i takt med at batteriet slides – det kan du læse om her: Apple indrømmer: Langsommere iPhone er med vilje.
For at kompensere for miseren, har Apple valgt at sænke prisen for udskiftning af batterier på iPhone, ligesom en snarlig iOS-opdatering vil inkludere funktioner, der giver bedre indblik i batteriets aktuelle helbred – og hvordan det helt specifikt påvirker telefonens ydelse.
Afviser planlagt forældelse
Apple tager i brevet også stærk afstand fra mistanken om, at telefonens ydelse sænkes med vilje, for at presse brugerne til at købe en ny telefon – såkaldt planlagt forældelse:
Artiklen fortsætter efter annoncen

