×
Gadgets

Apple Watch kværner konkurrenterne

Hver andet solgte smartwatch sidste år var et Apple Wacth, hvilket gør Apple til klar leder på markedet, mener analytikere.

Apple, Samsung, Fitbit og Garmin er de fire alfahanner på markedet for smartwatches. Men en af dem donimerer fuldstændigt og det er Apple, der leverer halvdelen af alle de smartwatches, der bliver solgt. Knapt fire gange mere end markedets nummer to, Fitbit, der primært laver fitness-fokuserede ure. Det hævder nye data fra analysevirksomheden Strategy Analytics.

Ifølge analysen solgte Apple omkring 22,5 millioner Apple Watch-enheder sidste år, hvilket er halvdelen af alle de 50 millioner smartwatches, der blev solgt. Nummer to på listen er Fitbit, der solgte bare 5,5 millioner eksemplarer. Samsung kommer ind på tredjepladsen med 5,3 millioner solgte enheder, mens Garmin langede 3,2 millioner ure over disken. Ialt står de fire virksomheder for 8 ud af 10 solgte smartwatches.

Hvad der er mere imponerende er, at Apples dominanse udbygges samtidig med, at markedet generelt vokser. I 2017 blev der solgt 29,3 millioner smartwatches og i 2018 var det tal steget til 45 millioner.

Der er naturligvis visse usikkerheder indblandet i tallene, da Apple ikke leverer præcis salgstal på Apple Watch, men med en markedsandel på 50 procent burde der være plads til en vis fejlmargen i tallene uden at Apple mister sin overlegne førsteplads af den grund. Det ligner nærmest Nokia versus verden i tiden omkring 2004-2006.

Og apropos Nokia, så så vi alle hvordan det gik med dem, da de overså brugernes begejstring for iPhone og App Store …

Hele rapporten fra Strategy Analytics kan læses her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.