Apple Watch er en sær størrelse. Det er uden tvivl det mest populære af alle smartwatches, men generelt er smartwatches ikke blevet lige så populære som producenterne havde håbet på. Hånden på hjertet; hvor mange kender du, der bærer et smartwatch?
Apple har dog ikke givet op. Under gårsdagens keynote annoncerede Tim Cook et opdateret styresystem til Apple Watch – watchOS 3. Opdateringen har fokus på en eneste ting: Hastighed. Apps vil åbne hurtigere, det bliver nemmere at manøvrere rundt mellem apps og så bliver det hurtigere at svare på beskeder og mails. Kort sagt: Apple Watch skal være hurtigere.
Fremover placeres aktive apps i hukommelsen, så de lynhurtigt kan kaldes frem. Og ved at trykke på den aflange sideknap under kronen (den, der kalder kontakter frem nu, red.), åbner man fremover for en dock med previews af alle åbne apps. Alle disse previews er live, så f.eks. sportsresultater opdateres øjeblikkeligt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

