Elbiler

Audi præsenter e-tron Sportsback live på Facebook

Følg med når Audi Danmark går live på Facebook i aften, hvor de vil guide seerne igennem de nye features, teknikken og designet på Audi e-tron Sportsback.

e-tron Sportsback
Foto:Audi

Audi er klar med e-tron Sportsback, der er coupé-udgaven af den forholdsvis populære elektriske SUV e-tron, og som noget helt nyt arrangerer den danske afdeling onsdag aften klokken 19.00 en live-præsentation på Facebook.

Aftenens vært er Esben Bjerre Hansen, der selv kører e-tron til hverdag, og han vil sammen med Audis Head of product, Thomas Roijer, guide seerne igennem alle de nye features, teknikken og det dynamiske design på den nye model. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i kommentarfeltet undervejs. Alle der stiller spørgsmål i løbet af live præsentationen deltager i lodtrækningen om at vinde en uge i en Audi e-tron, lover firmaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

e-tron Sportsback
Audi e-tron Sportsback (foto: Audi)

Der ventes ikke nogen ‘afsløringer’ under aftenens event; e-tron Sportsback er allerede lanceret og kan allerede nu konfigureres på Audis hjemmeside.

MERE OM SAMME EMNE:

Bilen fås i to grundmodeller; 50 quattro og 55 quattro. Dertil kommer tre forskellige udstyrsvarianter. 50 quattro har en rækkevidde på op til 342 kilometer (WLTP) og en tophastighed på 190 km/t, mens 55 quattro kan køre op til 441 kilometer på en opladning med en topfart på 200 km/t. Priserne for bilen starter ved 620.000 kroner.

Vil du se med, kan du tilmelde dig arrangementet på Audis Facebook-side.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.