Tesla er gået i gang med en haste-opdatering af batterisoftwaren på sine biler. Det sker efter at adskillige Tesla Model S eksemplarer spontant er brudt i brand – senest to modeller i henholdsvis Shanghai og Hong Kong. Samtidig har Tesla iværksat en undersøgelse af problemet.
Hændelsen i Shanghai skete i slutningen af april og blev fanget på video af et sikkerhedskamera. Videon er efterfølgende blevet spredt på Twitter:
.@ElonMusk complained of “double standard” on Twitter after a @Tesla vehicle ignited on its own in Shanghai on April 21, saying that “over a million combustion engine car fires per year & thousands of deaths, but one Tesla car fire with no injuries gets biggest headlines.” pic.twitter.com/B9kgH5rSOS
Artiklen fortsætter efter annoncen
Medier i Hong Kong rapporterer, at endnu en Model S spontant brød i brand i denne uge. Tesla har bekræftet, at de er i gang med at udsende en såkaldt BMS-softwareopdatering, der skal ”ændre indstillingerne for opladning og termisk styring”.
”I takt med at vi fortsætter vores undersøgelser af sagen, har vi for en sikkerheds skyld lavet en over-the-air-opdatering, der ændrer indstillllingerne for opladning og termisk styring på Model S og Model X. Opdateringen rulles ud fra i dag og hjælper med at beskytte batteriet yderligere og forbedre batteriets levetid,” skriver Tesla i en officiel meddelelse.
MERE OM SAMME EMNE:
Firmaet understregede samtidig, at deres biler er ”ti gange mindre tilbøjelig til at opleve en brand end en traditionel benzinbil”.
”Vi har i øjeblikket godt en halv million køretøjer på vejene og vores team af batterispecialister bruger data fra disse til grundigt at undersøge hændelser og forstå årsagen. Selv om brandhændelser, der involverer køretøjer fra Tesla, er yderst sjældne – og vores biler er ti gange mindre tilbøjelig til at opleve en brand end en benzinbil – så bestræber vi os på at få antallet af hændelser ned på nul”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

