Elbiler

Tesla søger patent på ny batteriteknologi

Bedre levetid, lavere pris og hurtigere opladning. Det er de tre vigtige egenskaber i en ny batteriteknologi, som Tesla har søgt om patent på.

batteriteknologi

Batteriet er den nok den vigtigste komponent i en elbil og selv små forbedringer kan betyde alverden i elbilernes indbyrdes konkurrence. Range anxiety – angsten for at løbe tør for strøm – er ikke noget der skal tages let på, når vi forbrugere skal overtales til at skifte det fossildrevne køretøj ud med el.

Derfor er der også grund til at bemærke, at Tesla har søgt om patent på en ny batteriteknologi, der skal give batterierne både længere levetid og højere kapacitet – samtidig med at produktionsprisen mindskes. 

MERE OM SAMME EMNE:

Patentansøgningen går under navnet ‘Nye batterisystemer baseret på to-additiv elektrolytsystemer’ og blev egentlig indgivet i juni 2017. Den er dog først blevet offentliggjort i januar i år. Dokumentet beskriver, hvordan to tilsætningsstoffer kan forbedre batteriet. Normalt bruges der mange flere, hvilket gør produktionen både dyrere og mere besværlig, skriver NyTeknik.se.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teknologien vil kunne bruges i både stationære batterier og i elbilsløsninger. Men noget, som undrer vores kolleger hos NyTeknik er, at den nye batteriteknologi, der beskrives i patentet, anvendes på NMC-batterier (nikkel, mangan, kobolt) mens Tesla normalt bruger batterier af NCA-typen (nikkel, kobolt, aluminium).

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.