Først den gode nyhed: OnePlus er klar til at lancere sin første fladskærm, OnePlus TV, i løbet af september måned. Det bekrlfter firmaets chef, Pete Lau, i et blogindlæg. Den dårlige nyhed, i hvert fald for os danskere, er, at tv’et først lanceres i Indien, hvorefter OnePlus vil bringe det til salg i USA, Kina og Europa. Der kan altså gå rum tid inden vi får muligheden herhjemme.
Ifølge Pete Lau er lanceringen af tv’et afhængig af aftaler med indholdsleverandører – og de er åbenbart på plads i Indien, mens der stadig forhandles på andre markeder. Det, siger rygterne, bekræfter at OnePlus satser på sin helt egen platform i stedet for at benytte Googles Android TV, hvor der allerede er samarbejdsaftaler på plads.
– Vores mål er, at OnePlus skal sætte standarder for fremtidige smart-tv produkter, fordi vi fokuserer på hver eneste detalje. For mig handler design af et tv om mere end at skabe en skærm af høj kvalitet. Et tv indtager en fremtrædende plads i hjemmet, så designet skal være værd at se på, selv når tv’et er slukket, skriver Pete Lau.
Artiklen fortsætter efter annoncen


