Efter at have dryppet information om OnePlus TV i månedsvis, har kineserne langt om længe officielt præsenteret sin første fladskærm. Det er en 55-tommer stort skærm med et QLED-panel og OnePlus siger, at tv’et har ”et minimalistisk design med en næsten rammeløs skærm”.
OnePlus TV byder på Quantum Dot Color og understøtter både Dolby Vision og HDR10+. Firmaet hævder at farverne på skærmen er ”bedst i klassen” blandt QLED-konkurrenter. Der er også et 50-watt lydsystem med otte højttalere og Dolby Atmos-understøttelse. Lydbaren med de mange højttalere kører automatisk ned, når tv’et tændes – og kører op bag skærmen igen, når tv’et slukkes.
OnePlus’ indiske afdeling har delt denne korte video på Twitter hvor tv’et demonstreres:
Artiklen fortsætter efter annoncen



