Teknologi

Betagende nye billeder af det ældgamle univers

James Webb teleskopet markerer en ny æra inden for astronomi. Se bare her hvor meget bedre den gør det i forhold til Hubble teleskopet.

James Webb teleskopet

Tirsdag var de imponerende billeder fra James Webb teleskopet strøet gavmildt ud over nyhedsfladen. Forståeligt nok, for billederne markerer en ny æra inden for astronomi. Men præcis hvor meget bedre det nye teleskop er, i forhold til det aldrende Hubble teleskop, er svært for os lægmænd at bedømme. Før nu.

Længere nede i artiklen kan man nemlig sammenligne Webb-teleskopets fantastiske billede af galaksehoben SMACS 0723 med et billede, der er taget med Hubble-teleskopet.

Sidstnævnte blev sendt i kredsløb i 1990, altså for 32 år siden. Og lad os bare sige, at der sandelig er sket noget med teknologien siden. Der er ganske enkelt en verden til forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fotoet fra James Webb teleskopet er det dybeste og skarpeste infrarøde billede af det tidlige, fjerne univers til dato. Billedet viser galaksehoben SMACS 0723, som den så ud for 4,6 milliarder år siden.

Til venstre, Hubble-teleskopets billede. Til højre det nye billede (fotos: ESA/NASA/STSCI).

Den ekstreme kvalitetsforbedring giver astronomer mulighed for at observere små, svage strukturer som aldrig er set før. Målet er at afsløre de allerførste galakser i spædbarnsuniverset, og se hvordan de har udviklet sig gennem mere end 13 milliarder år.

Men takket være gravitationslinser, som er årsagen til den forvrængning, der ses på billedet, er Webb faktisk i stand til at se meget længere væk. NASA siger, at det lys, som Webb opfanger, er mere end 13 milliarder år gammelt, hvilket betyder, at disse galakser blev dannet blot et par hundrede millioner år efter Big Bang.

På størrelse med et sandkorn

“Tusinder af galakser – inklusive de svageste objekter, der nogensinde er observeret – er dukket op i for første gang. Dette udsnit af det enorme univers dækker en del af himlen, der er omtrent på størrelse med et sandkorn, der holdes i armslængde af en person på jorden,” siger NASA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev i alt frigivet fem billeder fra James Webb teleskopet tirsdag. Du kan se et mere af dem her, eller dykke længere ned i detaljen hos NASA.

James Webb teleskopet
Betagende billede af det, der kaldes NGC 3324 i Carina nebulaen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.