Bilproducenterne lover hurtigere processorer, skarpere grafik og mere intuitive menuer. Alligevel bliver brugerfladen på de store touchskærme i nye biler ikke nemmere at betjene under kørsel. Det viser en ny test fra det svenske magasin Vi Bilägare, som har sammenlignet de nyeste infotainmentsystemer med tilsvarende målinger fra 2022.
I testen skulle førere udføre helt almindelige opgaver under kørsel på en lukket bane ved motorvejshastighed. De skulle blandt andet ændre temperaturen, skifte radiostation og justere skærmens lysstyrke. Resultatet er opsigtsvækkende.
I gennemsnit tilbagelagde bilerne 813 meter, mens føreren udførte opgaverne på skærmen. I 2022 var tallet 756 meter. Det svarer til, at bilisterne i gennemsnit bruger omkring to sekunder længere på de samme opgaver end for fire år siden – og dermed har opmærksomheden fjernet fra trafikken i længere tid.
Mercedes og Mazda klarer sig dårligst
To modeller skilte sig negativt ud. Den nye Mercedes-Benz CLA krævede i gennemsnit 35 sekunder for at gennemføre opgaverne. Samtidig tilbagelagde bilen over 1,1 kilometer, mens føreren var optaget af skærmen. Endnu dårligere gik det for Mazda CX-60, som med 1.137 meter blev testens svageste resultat.
Omvendt klarede Volvo XC60 sig bedst blandt de nye biler. Men selv den var dårligere end Volvos egne resultater fra testen i 2022.
Smartere software har ikke løst problemet
Bilproducenterne har de seneste år investeret massivt i større skærme, nye styresystemer og mere avanceret software. Ifølge testen har det dog ikke gjort betjeningen hurtigere. Tværtimod peger resultaterne på, at de stadig mere avancerede menuer kan gøre selv simple funktioner mere tidskrævende at finde.
Der var dog én positiv undtagelse. Tesla Model Y klarede sig bedre end den Model 3, som indgik i den tilsvarende test i 2022.
Flere knapper er ikke hele løsningen
Testen udfordrer også den udbredte opfattelse, at fysiske knapper alene løser problemet. Den moderne Volvo XC60, som primært styres via touchskærm, klarede sig faktisk bedre end en Volvo V60 fra 2016, der har langt flere traditionelle knapper. Til gengæld viste en endnu ældre Volvo V70 fra 2005 sig fortsat at være hurtigere at betjene.
Konklusionen er derfor ikke nødvendigvis, at alle skærme er problemet – men at bilernes brugerflader stadig har lang vej igen, hvis de skal kunne betjenes hurtigt og sikkert under kørsel. Når selv de nyeste systemer kræver mere opmærksomhed end deres forgængere, er det svært at kalde udviklingen en forbedring.
Sådan testede de
Vi Bilägare testede førerbetjeningen i 10 nye biler samt en Volvo V60 fra 2016. På en lukket flyveplads kørte testførerne 110 km/t, mens de skulle udføre fire almindelige opgaver:
- Tænde sædevarmen, hæve temperaturen med to grader og aktivere forrudeafrimning.
- Tænde radioen og skifte kanal.
- Nulstille triptælleren.
- Dæmpe instrumentbelysningen til laveste niveau og slukke infotainmentskærmen.
Den samlede tid blev omregnet til den distance, bilen tilbagelagde, mens opgaverne blev udført. Hvis føreren forlod vognbanen eller ikke holdt en konstant hastighed, blev testen gennemført igen. Derudover vurderede testholdet blandt andet skærmens placering og synsvinkel, om den kunne betjenes med forskellige typer handsker, bilens telefonfunktion samt hvor hurtigt infotainmentsystemet var klar efter opstart.
