×
ElbilerTophistorie

BMW i4 i ny video: Ser skarp ud

BMW er meget snart klar med deres nye sedan BMW i4 – der skal føjes til deres i3 (Vi har anmeldt i3S her) og deres iX3, som er lige på trapperne. Den nye bil vil formentlig være BMW’s store gennembrud på elbilsfronten, da den på stort set alle måder ser ud som en “rigtig” BMW. i4 bliver bygget på BMW’s nye 5. generations platform, som ifølge producenten skulle betyde væsentligt øget rækkevidde – de snakker om helt op til 600 km på et 80kWh batteri efter WLTP standarden – hvilket i så tilfælde vil betyde omkring 500 km i reel rækkevidde ved blandet kørsel der også inkluderer motorvej.

Video med BMW i4 viser køreegenskaber

Den nye video er formentlig en af de sidste officielle videoer inden den endelige produktionsudgave af bilen bliver lanceret på et event i løbet af de næste par måneder. Den giver et godt indtryk af bilens køreegenskaber, der ser ganske imponerende ud. (Videoen er på tysk med engelske undertekster.

BMW i4 skulle som sagt blive lanceret ganske snart, og de første leverancer skulle komme senere på året. Priserne er endnu ikke afsløret, men de ventes at bilen kommer til at koste et stykke på den forkerte side af 500.000 kr. Ud over den nye sedan ventes BMW også at lancere deres iNext i løbet af 2021 – men det er tvivlsomt om den når at komme på gaden i år. I hvert fald har BMW, ligesom Volkswagen koncernen, sat grundigt fart på udviklingen af nye elbiler.

Du kan læse mere om BMW i4 hos BMW her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.