×
Teknologi

BMW og Apple arbejder sammen om fremtidens bilnøgle

I en ikke så fjern fremtid skal din iPhone fungere som din bilnøgle og BMW er med på legen. Nye spor viser, at de to firmaer arbejder sammen om løsningen.

Tyske BMW kan meget vel blive den første bilproducent, der udskifter den elektroniske bilnøgle med en iPhone. Der har i flere uger gået rygter om, at Apple er i gang med at udvikle en ny CarKey-funktion, der gør det muligt at bruge telefonen som trådløs bilnøgle – nu viser kodestumper i iOS 14, at teknologien udvikles i samarbejde med netop BMW. Det skriver 9to5Mac.

Oplysningerne stemmer overens med en pressemeddelelse, som BMW udsendte i december, hvor firmaet omtalte bestræbelserne på at lave en ny Digital Key-standard, der skal bruges via smartphones og smartwatches.

Apple og BMW har tidligere samarbejdet om de firehjulede. BMW var eksempelvis den første bilproducent, der adopterede Apples trådløse CarPlay-funktionalitet i sine biler. 9to5Mac forventer at CarKey-teknologien ikke alene vil kunne lås biler op og i, men også bruges til at starte motoren.

Som i andre intelligente låsesystemer kan CarKey oprette virtuelle bilnøgler. Disse håndteres i Apples Wallet-app og kan deles – eksempelvis via sms-beskeder.

Åben for alle producenter

Den gode nyhed er, at CarKey ikke vil bygge på en lukket standard. Den vil i stedet være kompatibel med Digital Key Release 3.0 standarden, som Car Connectitivy Consormtium står bag. Det konsortium tæller navne som Apple, Audi, BMW, Hyundai, LG Electronics, Panasonic, Samsung og Volkswagen.

Key Release 2.0 blev frigivet i oktober og understøtter brug af NFC, mens version 3.0 vil understøtte Ultra-Wideband, UWB, som blandt andet Apple har omfavnet. Således har iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max alle UWB. Det bliver også UWB der ligger til grund for den rygtede Apple AirTag.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.