Sponseret indhold – denne artikel præsenteres af ASUS
OLED som skærmteknologi i bærbare computere er kommet for at blive. Men hvad er egentlig forskellen på en OLED-skærm og en almindelig, anstændig LCD-skærm? Det samt hvilken teknologi, der passer bedst til dig, ser vi på her!
Hvad er OLED?
OLED er en skærmteknologi, der de seneste år har taget teknologibranchen med storm. I hvert fald når det handler om tv-apparater og smartphones. OLED-skærme i laptops er det gået lidt langsommere med. Indtil nu. Men hvad er så forskellen på en OLED-skærm og den mere klassiske LCD-skærm?
Teknologien – kort fortalt
Kort forklaret er den store teknologiske forskel på OLED-skærme og LCD-skærme den måde, de afgiver lys på. En LCD-skærm har brug for en eller anden form for bagbelysning for at gengive et billede, mens det er selve pixlerne, der lyser i et OLED-panel.
Sådan virker LCD
LCD står for liquid crystal display, og navnet siger ganske meget om teknologien. Hver enkelt pixel i en LCD-skærm består nemlig af flydende krystaller, der enten kan gøre pixlen uigennemsigtig eller mere eller mindre gennemsigtig. Dette kombineres med en eller anden form for bagbelysning for at vise et billede. Oftest består bagbelysningen af LED, hvilket er grunden til at visse skærme også kaldes LED-skærme, selvom de rent faktisk er LCD-skærme.
Oven på pixlerne er der også et farvefilter i rødt, grønt og blåt, så skærmen kan vise farver. Det vi kalder en pixel, når vi f.eks. siger, at en skærm har en opløsning på 1920×1080, består faktisk oftest af tre underpixler. Disse underpixler har hvert sit farvefilter i ovennævnte farver. Så det, vi kender som en pixel, kan vise en hvilken som helst farve, når bagbelysningen lyser igennem den.
Sådan virker OLED
Navnet OLED er et akronym, der står for organic light emitting diode. De sidste tre bogstaver står altså for nøjagtigt det samme som forkortelsen LED. Forskellen er dog, at disse dioder er organiske, heraf O’et. Organisk i denne sammenhæng betyder, at dioden er karbonbaseret ligesom alle andre levende organismer på jorden. Men nej, det betyder desværre(?) ikke, at din OLED-skærm er en levende organisme.
Nøjagtigt ligesom almindelige LED’er udsender disse organiske dioder lys, når de modtager en elektrisk strøm. Alle pixels i en OLED-skærm er altså individuelle OLED-dioder, hvilket betyder, at hver eneste pixel er sin egen lyskilde. Nøjagtigt som med LCD er det, vi kalder en pixel, faktisk flere forskellige underpixler, der f.eks. lyser rødt, blåt og grønt.
Fra mobiler til TV og nu laptops
OLED er en relativt ny teknologi, og nogle forbinder den måske med de seneste års flagskibsmobiler og finere tv-apparater. OLED-skærme har dog været at finde i forbrugerelektronik siden midten af 00’erne.
På det tidspunkt var teknologien naturligvis stadig i sin vugge. Den var dyr at fremstille, billedkvaliteten var langt fra, hvad den er i dag, og det var svært at producere store skærme. Sidstnævnte betød, at det i begyndelsen mest var i medieafspillere og mobiltelefoner, man fandt OLED-skærme.
Vidste du, at…
Vi nu er begyndt at se mobiltelefoner med bøjelige skærme, og tv-apparater, der kan rulles sammen? Og vidste du, at disse apparater kun er mulige pga. OLED-teknologien? Desuden er dette kun begyndelsen. Helt nøjagtigt, hvad fremtiden bringer, ved vi naturligvis ikke, men måske et OLED-tapet?
Det er i 2010’erne, at teknologien virkelig eksploderer, da den begynder at dukke op i smartphones for derefter at gøre sin entré på tv-markedet. Det første OLED-tv kom faktisk allerede i 2007, men da det ikke var mere end 11 tommer, ved vi ikke rigtigt, om det tæller med. Der går 6 år, før vi endelig får OLED-paneler at se i en rigtig tv-størrelse. Siden da er størrelsen bare gået op og prisen ned, så nu er tv-apparater med OLED-skærm ikke længere ualmindeligt.
Det kan virke lidt underligt, at man er gået fra 3 tommer til 42 tommer, når vi først nu begynder at se OLED i computerskærme og laptop-skærme. Grunden til dette er, at der var et par tekniske udfordringer, blandt andet med varmeudvikling, som nu er løst.
Endnu en Kodak-opfindelse
Virksomheden Kodak er nok mest kendt for at have revolutioneret foto- og filmverdenen i 1800-tallet samt for at have opfundet verdens første digitalkamera i 1970’erne. Men det er faktisk også to kemikere fra Kodak, der tilskrives opfindelsen af OLED.
OLED eller LCD i din laptop – de 5 største forskelle
Hvis du stiller to bærbare computere med forskellige skærme ved siden af hinanden, kræves der langt fra et trænet øje for at se, hvad der er hvad. Så stor forskel er der faktisk på OLED og LCD.
Sortniveau og kontrast
I en OLED-skærm kan hver pixel slukkes helt, så den bliver helt sort. Det er forskellen i forhold til LCD, hvor en slukket pixel stadig kan lade lidt af bagbelysningen slippe igennem. På den måde får en OLED-skærm et bedre sortniveau og dermed også en højere kontrast.
Farver
En af de ting, der virkelig tog verden med storm, da OLED begyndte at dukke op i mobiltelefoner, var, hvor utroligt klare farver en OLED-skærm kunne gengive. Selvom der også er LCD-skærme, der har rigtig gode farver, er dette et område, hvor LED ikke kan konkurrere med OLED. Men når det er sagt, så er klare og flotte farver ikke altid det samme som nøjagtige farver. På det punkt står det betydeligt mere lige mellem et godt LCD-panel og et godt OLED-panel.
Betraktningsvinkel
På en OLED-skærm er billedet næsten lige så godt, når man ser det fra siden, som hvis man sidder lige foran skærmen. Med hensyn til LCD-skærme varierer dette rigtig meget alt efter modellen. Så hvis dette er vigtigt for dig, bør du se udvalget i en butik, inden du vælger en laptop med LCD-skærm.
Responstid og opdateringshastighed
Responstid er et udtryk for, hvor hurtigt en pixel kan ændre det, den viser. En OLED-pixel kan gå fra helt sort til hvid næsten omgående, mens det ofte tager op til 10 millisekunder for en pixel på en LCD-skærm at gøre det samme. Den hurtigere responstid giver et skarpere billede, når skærmen viser hurtige bevægelser med høj kontrast.
Opdateringshastigheden er også noget, der påvirker, hvordan man oplever ting, der bevæger sig hurtigt. En højere opdateringshastighed giver et jævnere billede. Standarden for almindelige skærme er normalt 60 Hz, hvilket er mere end nok for de fleste. Til visse anvendelsesområder er det dog godt at have en højere opdateringshastighed end det, f.eks. til hurtige FPS-spil og sportspil. På nuværende tidspunkt er de fleste OLED-skærme begrænset til 60 Hz, hvilket også er årsagen til, at gaming computere med OLED-skærme stadig er et sjældent syn.
Strømforbrug
Da en laptop ofte drives af et batteri, er skærmens strømforbrug naturligvis meget vigtig. Det er dog svært at svare på, om LCD eller OLED er bedst, da det afhænger af, hvordan du bruger computeren.
Når en OLED-pixel slukkes helt og viser sort, bruger den næsten ingen strøm. Derfor varierer strømforbruget meget alt efter, hvad skærmen viser. Ser du meget film og anvender ”Dark Mode” eller lignende, vil batteritiden sandsynligvis være bedre, end hvis du har en LCD-skærm. Hvis din skærm oftest er fyldt med hvid farve, er det modsatte tilfældet.
Sådan forbedrer du din batteritid
Har du allerede en computer med OLED-skærm? Så er det en god idé at indstille Windows, din browser og andre programmer, der understøtter det, f.eks. Officepakken, på ”Dark Mode”. I Windows finder du denne indstilling under Settings > Personalization > Colors, hvor du vælger ”Dark”. Dette giver dig ikke bare en bedre oplevelse, men forbedrer også din computers batteritid.
Skal du vælge OLED eller LCD i din næste laptop?
Tekniske fordele og ulemper er én ting, men hvad betyder de i praksis? Selvom du har styr på de tekniske forskelle, er det naturligvis endnu vigtigere at vide, hvordan disse forskelle kommer til at påvirke din brugeroplevelse.
Når du skal vælge mellem OLED og LCD i din laptop, vil dit udgangspunkt nok oftest være, om det er værd at betale ekstra for de fordele, som en OLED-skærm giver lige netop dig. Især da en bærbar computer med en OLED-skærm lige nu er dyrere end en tilsvarende model med LCD-skærm.
Til film- og serieentusiasten
Den store fordel ved en OLED-skærm er, at den normalt har en bedre billedkvalitet. Noget der virkelig kan ses, når man ser film, foto og lignende. Så hvis din laptop også er din primære skærm, som du også bruger til at se serier m.m. på, vil en OLED-skærm gøre din brugeroplevelse endnu bedre. Du tror måske ikke, at du kan se forskel på de forskellige skærme, men vi garanterer, at du kan se forskel på en LCD-skærm og en OLED-skærm.
Til dig, der er på farten
Ligger din bærbare computer altid i tasken, og har du den med lige meget, hvor du tager hen? Kommer den med på caféer, i lufthavne (kan I huske dem?), på gadebænke eller i hængekøjen i haven? Så skal du måske ikke satse på en OLED-skærm alligevel. Udendørs skal du nemlig skrue op for lysstyrken på din skærm for at få den bedste oplevelse. Lige netop i dette tilfælde vil en LCD-skærm give dig bedre batteritid, hvilket naturligvis kan være vigtigt.
Til gameren
Der er ingen tvivl om, at de klare farver, den høje kontrast og den hurtige responstid, en OLED-skærm kan tilbyde, gør, at alle spil ser fantastiske ud. Men til spil med et højt tempo, som f.eks. FPS- og racing-spil, er høj opdateringshastighed og adaptive sync oftest vigtigere. Dette er stadig ualmindeligt i OLED-skærme, så hvis det er det, du prioriterer, vil en LCD-skærm med disse funktioner, være et bedre valg.
Til teknologientusiasten
Man behøver ikke være storforbruger af film eller lignende for at sætte pris på den forbedrede brugeroplevelse, en OLED-skærm giver i forhold til andre skærme. Det er ikke sikkert, at du behøver en OLED-skærm, hvis du ikke har et specielt anvendelsesområde, hvor den gør den store forskel. Men hvis du godt kan lide at have det bedste af det bedste, så skal du nok bare have en laptop med OLED-skærm. Tror du ikke på os? Tag hen i en butik, og se det med dine egne øjne!
Til den kreative
Beskæftiger du dig med film, foto eller grafik, bør en OLED-skærm vække din interesse. Og med rette! OLED-teknologien giver mulighed for en ekstremt god farvegengivelse, da den nemt kan vise bredere farveområder som aRGB og DCI-P3. Og så er muligheden for korrekt kalibrering naturligvis også meget vigtig, da bredde ikke altid er ensbetydende med nøjagtig. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i dette. Skærmene i Asus OLED-laptops kan f.eks. kalibreres til en DeltaE-værdi på ca. 2, hvilket er ekstremt godt.
Hvorfor har det taget så lang tid at få OLED i laptops?
Det gik ganske hurtigt fra mobiltelefoner til tv-apparater, men med hensyn til laptops har vi måttet vente betydeligt længere på OLED-skærme. Hvorfor? En af årsagerne er batteritiden. For små skærme i mobiltelefoner har dette ikke været et større problem, og med hensyn til tv-apparater er det naturligvis slet ikke et problem. Dette krævede, at teknologien blev mere moden, så den kunne tilpasses til bærbare computere, hvilket den er nu.
Elefanten i rummet er dog det fænomen, der altid kommer på tale, når det drejer sig om OLED: burn-in eller billedindbrænding.
Billedindbrænding betyder, at der dannes svage efterbilleder af noget, der er blevet vist på skærmen i længere tid, og som ikke forsvinder, selvom man skifter billede. Nøjagtigt som på de gamle plasmaskærme kan billedindbrænding også forekomme på et OLED-panel, mens LCD-teknologien er helt fri for dette problem.
Da teknologien har udviklet sig, er dette dog ikke længere et problem i praksis. Det tog ganske enkelt bare lidt længere tid at løse dette problem for laptops. Det er der to årsager til: Den første er, at en computer oftere viser statiske billeder som f.eks. proceslinjen nederst på skærmen. Den anden er, at en computerskærm bliver varmere end en tv-skærm.
Disse problemer blev dog løst for flere år siden med bedre køling og andre teknologiske fremskridt. Og softwareløsninger som smarte pauseskærme og lignende reducerer risikoen yderligere. I dag er det ikke noget, du behøver at bekymre dig om, og det er derfor, vi endelig begynder at se flere laptops med OLED-skærme.
Tænk bæredygtigt for din egen og miljøets skyld
Hvis O’et i OLED står for organic, betyder det så, at OLED er helt naturligt og godt for miljøet? Nja, ordet ”godt” er måske lidt overdrevet, men der er nogle fordele i forhold til LCD. Da konstruktionen i OLED-paneler bygger på karbonbaseret teknologi, kan de fremstilles uden de giftige metaller, der skal bruges i LCD-skærme. Det er naturligvis bedre for miljøet.
En OLED-skærm har desuden en fordel, der gør den mere bæredygtig for dig som bruger. OLED-teknologien udsender nemlig en væsentligt mindre mængde af det farlige blå lys end en LCD-skærm. Det er lys med en lav bølgelængde, som kan være skadeligt for dine øjne og din søvn. Hvis du sidder rigtig meget foran din computer, kan en OLED-skærm derfor alene af denne grund være et godt valg for dig.
Ingen blå pixels skal udbrænde for tidligt
Noget, der blev talt meget om for nogle år siden, da OLED begyndte at blive almindeligt, var levetiden. Årsagen til dette var, at de blå pixels blev hurtigere forringet end de røde og grønne pixels. Det problem har man i dag løst på lidt forskellige måder. Asus har blandt andet software, der holder styr på, hvor meget pixlerne bruges og kompenserer for dette. Dette sammen med nye hardwareløsninger betyder, at det slet ikke er et problem i dag.
Hvilken bærbar computer, der passer bedst til dig, handler i sidste ende i høj grad om, hvilken type bruger du er. Vi håber, at vores artikel har hjulpet dig med at forstå forskellene på LCD og OLED i laptops, og at du føler dig bedre klædt på til at vælge din næste laptop. Herunder er en liste med bærbare computere, der er velegnet til forskellige typer brugere.
Til den kreative, teknologi-entusiasten og filmelskeren (OLED)
- ASUS ZenBook Flip 13 OLED UX363
- ASUS ZenBook Flip S13 OLED UX371
- ASUS ZenBook Pro Duo 15 OLED UX582
- ASUS ZenBook 13 OLED UX325
- ASUS ZenBook 13 OLED UM325
- ASUS ZenBook Pro 15 OLED UX535
- ASUS ZenBook Pro Duo UX581
