Google har store planer for Chromecast med Google TV. Donglen, som vi endnu ikke har fået lov til at købe herhjemme, i hvert fald officielt, skal nemlig have udvidet funktionaliteten i 2022. Det fortæller Googles Rob Caruso i et interview med mediet Protocol. Han nævner blandt andet bedre styring af hjemmets enheder, fitness og videokonferencer som nye muligheder.
Og det er ikke bare donglen, der begaves med de nye funktioner, men selve Google TV platformen, der benyttes af flere fladskærmsproducenter.
Caruso kalder fitness for et “stort udforskningsområde” og henviser samtidig til de seneste Android-ændringer i forhold til styring af enheder i det intelligente hjem. Begge som fingerpeg om, hvad der er i vente i 2022. Zoom bliver også nævnt som en potentiel tilføjelse til platformen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

