Det er nu afgjort, hvem det skal lave det danske coronapas til mobiltelefonen. Det bliver firmaet Netcompany, der også stod bag Smitte|Stop app’en. Det fortæller Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse. Passet skal være klar til brug i maj, og der er derfor sat gang i en hurtig udviklingsproces i tæt samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og erhvervs- og kulturlivet.
Det digitale coronapas bliver udviklet som en selvstændig app, der vil kunne dokumentere både testsvar fra PCR-test og antigentest, vaccinationsstatus og indikation på tidligere smitte. Målet er, at coronapasset skal bidrage til en forsvarlig genåbning af Danmark.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN – Jeg tror desværre, at vi kommer til at leve med coronaen et godt stykke tid endnu, men vi skal have vores børn tilbage i skolerne, erhvervslivet tilbage på vækstsporet og kulturlivet må igen blomstre til glæde for os alle. Her bliver det digitale coronapas et værdifuldt værktøj i kampen mod Covid-19, siger André Rogaczewski, der er CEO for Netcompany.
Netcompany er valgt som leverandør til udviklingen af selve coronapas-appens front-end og back-end, mens Trifork er valgt som leverandør af den nødvendige udvikling i den bagvedliggende sundhedsinfrastruktur.
Netcompany har lavet denne videopræsentation af coronapasset. “Den smarte digitale løsning planlægges færdiggjort i løbet af maj måned. Der er tale om en meget ambitiøs tidsplan, hvor løsningen udvikles på 3-4 måneder,” oplyste Finansministeriet i en pressemeddelse i starten af marts.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Det er allerede muligt manuelt at hente et “analogt” coronapas, der kan printes ud, hvis man behov for det. Det findes via sundhed.dk findes således:
Gå ind på sundhed.dk og brug NemID til at logge ind Tryk på ‘Information om corona’ Tryk på ‘Coronapas – COVID-19 test’ Vælg ‘Udskritsvenlig version (PDF)’ Coronapasset skal blandt andet bruges allerede nu, hvis man gerne vil besøge Københavns Zoo.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN