×
ElbilerTophistorie

Video: Cupra Born er elbilernes Sporty Spice

ID.3’erens spanske søsterbil Cupra Born er en spændstig sportsmodel, komplet med ’turbo knap’ til de fartglade.

Spanske Seat har langt om længe haft verdenspremiere på den første fuldt elektriske model under Cupra-brandet, nemlig Cupra Born, der ses herover. Bilen er i virkeligheden en Volkswagen ID.3 i sportslig indpakning, for begge modeller bygger på den samme MEB-platform og deler da også en række tekniske specifikationer.

Cupraen sigter dog tydeligvis mod de købere, der er mere til sport end til søndagsture. Den har et markant hårdere udseende og mere sport køreegenskaber – og så har den endda sin helt egen “boost-knap”, der midlertidig øger effekten til 231 hk. Hvis man bare vil hurtigst over efter rødt lys.

Cupra Born kommer i fire varianter. Indstigningsmodellen har 150 hk, men der findes også udgaver med henholdsvis 204 og 231 hk. Den hurtigste udgave klarer 0-100 km/t på 6,6 sekunder. Den kan oplades med op til 125 kW DC og har en varmepumpe, der giver bedre rækkevidde i vintermånederne.

Udstyrslisten inkluderer skålformede sportssæder lavet af genbrugsplast og adaptive dæmpere med sportschassis, 20-tommer fælge med bredere dæk og progressiv styring, der skal give forskellige resultater afhængig af hastighed.

Cupra Born
Slægtskabet med ID.3 fornægter sig ikke. Men Cupra Born har turboknap på højre side af rattet (klik for større).

Da Cupra Born og ID.3 er stort set identiske biler, deler de da også eksempelvis batteristørrelser – det vil sige udgaver med 45, 58 og 77 kWh. Cupraen vil kunne både med og uden den såkaldte overboost, der giver ekstra hk. Her er en oversigt over modellerne uden:

Effekt150 hk204 hk
Moment319 Nm310 Nm
Rækkevidde340 km420 km
Acceleration (0-100 km/t)8,9 sek7,3 sek
Batteri45 kWh58 kWh

Og her er modellerne med overboost:

Effekt 231 hk231 hk
Moment310 Nm310 Nm
Rækkevidde420 km540 km
Acceleration (0-100 km/t)6,6 sek7 sek
Batteri58 kWh77 kWh

Lige som i ID.3 styres bilens funktioner og finesser også via infotainmentskærmen, der er 12-tommer stor. Der er også en nyudviklet app, der kan tilsluttes til bilen.

Hverken spanske eller danske priser er klar endnu, men mon ikke de kommer i nærheden af ID.3’eren? Cupra Born er udviklet i Spanien, men den produceres på den samme fabrik, der bygger ID.3, nemlig den tidligere Trabant-fabrik i Zwickau.

Her er et par ekstra billeder af den spanske sportsstjerne (klik for større):

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.