Fra slutningen af 2024 udskiftes de gamle dieseltogsæt med syv nye batteritog. Det fortæller Midtjyske Jernbaner, der betjener togstrækningerne Holstebro-Skjern og Vemb-Lemvig-Thyborøn. Selskabet har valgt Siemens Mobility til at levere syv batteridrevne tog til brug i den vestjyske region.
Batteritogsættene skal erstatte otte dieseltogsæt, der har mellem 20 og 40 år på bagen. De skal danne grundlag for udrulning af batteritogdrift på andre regionale strækninger i hele Danmark.
Købet af togene er forhåndsgodkendt af Region Midtjylland og den danske stat. Men den endelige aftale forventes først underskrevet i maj.
Artiklen fortsætter efter annoncen

