Nytårsaften tændes 22 nye ladeparker langs motorvejene – her ligger de

Når raketterne sprænger nytårsaften, sætter Vejdirektoratet strøm til 22 nye ladeparker langs motorvejene. Her kan du se, hvor de ligger.

Hvis du har siddet i en elbil og overvejet, om næste ladestop kræver en omvej gennem et industrikvarter eller en bymidte, er der gode nyheder. Når raketterne sprænger nytårsaften, sætter Vejdiretoratet nemlig strøm til 22 nye ladeparker langs motorvejene. Det skal betyde, at opladning fremover bliver en naturlig del af pausen – ikke en ekstra udfordring i ruteplanen.

Ifølge transportminister Thomas Danielsen er udbygningen et vigtigt skridt for elbilisterne. Han peger på, at de nye motorvejsnære ladeparker skal sikre både kapacitet og tryghed, når mange er på farten samtidig.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

– Vi har et veludbygget ladenetværk i Danmark, og med åbningen af de 22 nye ladeparker ved motorvejsrastepladser sikrer vi kapaciteten og en endnu bredere dækning for elbilisterne, siger transportminister Thomas Danielsen.

288 nye lynladere

I alt bliver der sat strøm til 288 nye lynladere, som kan levere op til 400 kilowatt. Samtidig er ladepladserne indrettet, så også biler med trailer eller campingvogn kan lade uden først at koble af – en detalje, der især vil glæde ferierejsende og familier på sommer- og vinterferie.

Der er også tænkt på komforten uden for bilen. Ladepladserne er overdækkede, så du kan stå i ly for både regn og stærk sol, mens bilen lader. På taget er der monteret solceller, som bidrager til strømmen, og området omkring standerne er gjort mere tilgængeligt med ekstra brede pladser og bedre forhold for kørestolsbrugere.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

De nye ladeparker drives af aktører som OK, Circle K, E:on og Norlys. De er en del af Infrastrukturplan 2035 og Vejdirektoratet har som ambitionener om at 99,9 pct. af alle lange ture skal kunne gennemføres i en elbil uden at køre en omvej, samt at ingen skal vente mere end to minutter på at lade på årets travleste dag.

Med udgangen af 2026 vil der være cirka 450 offentlige ladepladser tilgængelig langs motorveje og øvrige statsveje.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.