I dag bruger næsten alle websider sporingsteknologier til at indsamle data om dig. Grundet den gældende lovgivning har de brug for din tilladelse til dette, hvorfor mange hjemmesider har “samtykke-pop-ups”. Desværre er de ofte designet til at gøre det meget svært at sige nej, men meget nemt at sige ja.
For at håndtere disse vildledende pop-ups har et team fra Aarhus Universitet udviklet en open source-browserudvidelse. Den hedder Consent-O-Matic og udfylder automatisk dine præferencer, når en samtykke-pop-up vises.
– Folk bør have kontrol over deres personlige data, men måden disse samtykke-pop-ups er designet på, gør det svært. At klikke gennem flere skærmbilleder og skifte massevis af skydeknapper for hver hjemmeside, du besøger, er udmattende og irriterende, så det er nemmere bare at trykke på den store grønne knap. Vi har udviklet Consent-O-Matic for at sikre folks digitale rettigheder og samtidig gøre det så nemt for dem som muligt, forklarer adjunkt Midas Nouwens.
Artiklen fortsætter efter annoncen


