Er du en af dem, der lider af rækkevideangst, så kig lige på listen nedenfor. Der findes nemlig efterhånden masser af elbiler, der kan levere mere end 600 kilometers rækkevidde på et fuldt opladt batteri. Og selv om de typisk er pebrede i prisen, så fås de altså også til priser, hvor mellemindkomsterne kan være med.
Eksempelvis kan Årets Bil 2024, Renault Scenic E-Tech, fås for 364.990 kroner. Den kører op til 635 WLTP-kilometer på en opladning og lades hurtigt igen, når den går tør. Men det kan også gøres billigere end det.
Tesla Model Y fås i en variant, der lige præcis klarer 600 kilometer. Den har en pris på 349.990 kroner. Ligesom Hyundai Ioniq 6 Long Range fås for 359.995 kroner og kører 614 kilometer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

