Underholdning

Disney klar med første sæson af Star Wars: The Mandalorian

Optagelserne til den første "rigtige" Star Wars tv-serie, The Mandalorian, er overstået og serien får efter planen premiere i løbet af efteråret.

Star Wars

Februar har været en god måned for Star Wars-fans. Først kunne Anthony ‘C3-PO’ Daniels fortælle, at optagelserne til Star Wars IX var ved vejs ende, og seneste har et tweet bekendtgjort, at Disney er færdig med optagelserne til tv-serien The Mandalorian. Den første ikke-animerede tv-serie fra Star Wars-universet.

https://twitter.com/Dawnsbreaker/status/1096672237904482304

Ifølge Disney bliver The Mandalorian historien om en dusørjæger i bedste Boba Fett-stil. Den kommet til at foregå mellem Episode 6 og 7, en tid hvor Imperiet er omstyrtet og der endnu ikke er nogen First Order.

MERE OM SAMME EMNE:

Hovedpersonen spilles af Pedro Pascal , som kendes fra Game of Thrones, og desuden medvirker prominente navne som Gina Carano (Deadpool), Nick Nolte (Affliction), Carl Weathers (Predator), Werner Herzog (Grizzly Man), Giancarlo Esposito (Breaking Bad), Emily Swallow (Supernatural) og Omid Abtahi (American Gods).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktionen på The Mandalorian begyndte i oktober og serien forventes at få premiere på Disney kommende egen streamingtjeneste, Disney+, senere i år. Så kan vi håbe at Disney+ kommer til Danmark eller at de laver en aftale med en de eksisterende tjenester, så vi også får mulighed for at følge med i serien.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.