×
DRTophistorie

Disney Sjov lukkes efter 31 år

Efter 31 år på skærmen lukker Disney Sjov på DR. Programmet erstattes af et nyt format med animations- og tegnefilm.

DR’s afdeling Kultur, Børn og Unge har besluttet at det er slut med Disney Sjov efter 31 år på skærmen. Disney Sjov blev sendt for første gang den 25. oktober 1991 klokken 18:30 og senere rykket til det nu velkendte tidspunkt klokken 19.

Alle Disney-relaterede traditioner er dog ikke ovre. DR sender fortsat vanen tro Disneys Juleshow den 24. december.

Programmet bliver overtaget af FredagsTamTam, som bliver sendt i samme tidsrum fra 2023. Det bliver en blanding af dansk, nordisk og udenlandsk produceret animation- og tegnefilm.

“DR ønsker at bygge videre på en værdifuld tradition om at samle børnefamilierne omkring dansk produceret animationsserier. En tradition, der med vores nye animationstilbud vil indeholde historier og tematikker, som afspejler børns hverdag og virkelighed i Danmark,” siger Morten Skov, der er chef for Børn og Unge i DR.

FredagsTamTam får premiere den 6. januar 2023.

Indholdet bliver en blanding af velkendte klassikere og nyproduceret animation. Herunder serier som Karlas fantalastiske klasse, Mesterlige Monsterbørn, Den ustoppelige gule Yeti og Tom & Jerry. I modsætning til Disney Sjov, så bliver det muligt også at streame FredagsTamTam.

Disney Sjov bestod af både nye og ældre Disney-fortællinger – herunder Anders And, Peter Plys, Aladdin, Herkules, Buzz Lightyear fra Star Command, Legenden om Tarzan og Kim Possible, Lilo og Stitch, Brandy og Hr. Vimse og Kejserens nye skole.

I redaktionen på Disney Sjov sad alene Jakob Stegelmann, kendt fra Troldspejlet, som udvalgte indholdet til fredagens underholdning. Programmet var på nærmest egen hånd med til at skabe begrebet ‘fredagsslik’.

Kilde
DR
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.