Donald Trump sagsøger Facebook, Google og Twitter

Donald Trump er gået i flæsket på de sociale medier. Den tidligere præsident vil have åbnet sine konti igen ...

Den tidligere præsident Donald Trump har meddelt, at han vil sagsøge både Facebook, Google og Twitter, såvel som deres respektive chefer Mark Zuckerberg, Sundar Pichai og Jack Dorsey. Politiske støtter er allerede begyndt at samle penge ind til at føre sagerne. Det fortæller CNBC.

Formålet er naturligvis, at Trump vil have adgang til de sociale medier igen.

 

Twitter, der er eks-præsidentens foretrukne sociale medie, lukkede permanent for Trumps konto efter urolighederne i kongressen den 6. januar i år. Facebook har for nyligt besluttet at opretholde Trumps forbud mod at bruge platformen indtil tidligst januar 2023. Google sagsøges fordi Youtube i januar forbød Trump adgang på ubestemt tid.

“Vi søger ikke forlig,” fortalte Trump til de fremmødte journalister. “Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi søger ikke forlig,” sagde han.

 

Sagerne er indleveret til retten i Florida og Trump beskylder de tre tech-giganter for at overtræde forfatningens 1st Amendment, der garanterer retten til religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, pressefrihed samt retten til retlig efterprøvelse af klagemål.

Relaterede artikler

Eksperter spår dog ikke Donald Trump store chancer for at vinde sagerne.

 

– Jeg tror, at der er meget lille sandsynlighed for, at han får succes med sine sagsanlæg, siger Brian Fitzpatrick, der er juraprofessor ved Vanderbilt University i USA til CNBC.

De tre tech-virksomheder er private enheder, ikke statslige institutioner, og derfor holder sagsøgernes krav om forfatningsmæssige overtrædelser ikke, siger professoren.

 

Hverken Facebook, Google eller Twitter har ønsket at kommentere Trumps udfald.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.