×
Gaming

EA fjerner tilkøbsmulighederne i Battlefront 2

EA har midlertidig valgt at droppe mulighederne for at låse karakterer op for rigtige penge, efter de er blevet ramt af en decideret shitstorm fra tusindvis af fans

Det har været muligt at spille Battlefront 2 i en gratis DLC, forud for lanceringen af det længe ventede spil. Og på communitiet ‘Reddit’, har fans regnet sig frem til, at det vil tage ca 40 timer at låse op for populære karakterer som Luke Skywalker og Darth Vader. Den ventetid har man kunne springe over ved at kaste rigtige penge efter spillet og på den måde få ekstra krystaller.

Det har affødt rasende reaktioner fra fans verden over – hvilket nu har betydet, at firmaet EA midlertidig har valgt at droppe muligheden for at tilkøbe den hurtige progression i spillet.

I lørdags meldte EA ud, at den lange ventetid var begrundet med, man skulle være stolt over at man har opnået noget.

EA lytter til kritikken

Men det er heller ikke det, fansene er sure over. De er sure, fordi man kan springe ventetiden over, hvis man har penge. Det har fået fansene til at fare i flæsket på EA, da de mener, at firmaet bare vil malke spillet. Og noget tyder på, at firmaet bag har lyttet til kritikken.

“I dag har vi lukket for alle tilkøb i Battlefront 2. Spillet er bygget på jeres input, og det vil blive ved med at udvikle sig og vokse”, skrev EA på Twitter i går.

Det er dog meningen, at tilkøbsmulighederne skal vende tilbage, men først efter at spillet er afbalanceret igen, så der ikke er nogen, der har en stor fordel i at have købt sig frem i spillet.

Battlefront 2 havde release den 17. november.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.