Engang var det kotume, at batteriet i mobiltelefoner kunne skiftes af brugerne selv. Nutildags er batterierne limet fast og kræver specialudstyr. Det skal laves om, mener EU, for fra 2027 skal brugerne selv kunne skifte batteriet igen. Det blev vedtaget forleden.
Selv om det er en beslutning, der utvivlsomt vil give mobilproducenterne hovedpine, er det ikke årsagen til beslutningen. Det er derimod et forsøg på at nedbringe mængden af elektronisk affald. Et nedslidt batteri er ofte den væsentlige grund til at mobilen bliver skiftet ud med en ny.
Men det er ikke bare mobiltelefoner, der rammes. Også tablets, kameraer og andre “bærbare batterier” skal produceres, så brugerne “nemt kan fjerne og udskifte” batteriet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

