Elektronik

Find Sonos | Ikea højttaleren …

Ikea har lanceret en ny front, der camouflerer Sonos | Ikea Symfonisk Boghylde-højttaleren som en, ja, bog.

Sonos | Ikea
Der er en højttaler på dette billede ... (foto: Ikea)

Som et led i de evige betræbelser på at få teknlogi til at blende ind i hjemmet, har Ikea netop lanceret en ny front til Sonos | Ikea Symfonisk Boghylde-højttaleren. Fronten har højttaleren til at ligne en bog, så den kan “gemmes” blandt de andre bøger på hylden.

Der er naturligvis lavet udskæring til de fysiske knapper. Svenskerne kalder den nye front for ‘bogomslag’. Ideen er sjov, men man kan ikke just sige, at det pynter på højttaleren.

Reolhøjttaleren er ikke alene den billigste af Sonos | Ikea Symfonisk-højttalerne, det er også den billigste Sonos-højttaler på hylderne. Den er blevet ret populær som baghøjttalere i en Sonos-surroundløsning. Du kan læse vores anmeldelse af den kompetente lille højttaler lige her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Højttaleren fås i sort eller hvid og Ikea har tidligere solgt røde og blå fronter til den, men de er gået ud af produktion. Det lader altså til, at der er en form for deadline på, hvis du vil nå at sikre dig ‘bogomslaget’. Den sælges for 60 kroner (stykket) og er på vej ud i varehusene. I skrivende stund sælges den ikke på nettet, men du kan se informationer om fronten her.

Her er fotos af fronten:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.