Fisker Inc, der er grundlagt af danske Henrik Fisker, er truet på livet. Han siger i en officiel udmelding, at der er “væsentlig tvivl” om, at selskabet vil have penge nok til at klare sig gennem året. Derfor vil firmaet afskedige medarbejdere og søge investorer og samarbejdspartnere.
Meddelelsen kommer efter en hård periode, hvor selskabets elbil, Fisker Ocean, har fået kritik fra ejere og anmeldere, ligesom de amerikanske myndigheder har indledt to undersøgelser af bilen.
“2023 var et udfordrende år for Fisker, inklusive forsinkelser med leverandører og andre problemer, der forhindrede os i at levere Ocean så hurtigt, som vi havde forventet,” siger bestyrelsesformand og administrerende direktør Henrik Fisker.
Artiklen fortsætter efter annoncen

